Hos Recovr tilbyder vi et skræddersyet beskæftigelsesforløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker og erhvervserfaring for at sikre det bedste match på arbejdsmarkedet. Forløbet starter med en opstartssamtale, hvor vi sammen med kandidaten afdækker ønsker, kompetencer og erfaringer. Dette møde danner grundlag for en målrettet plan, der sikrer, at kandidaten kommer på rette vej mod beskæftigelse.
I løbet af forløbet får hver deltager tilknyttet en fast jobcoach, som fungerer som personlig rådgiver og mentor. Jobcoachen er med hele vejen og sørger for, at kandidaten oplever kontinuerlig progression. De individuelle samtaler med jobcoachen fokuserer på at styrke kandidatens evner og selvtillid, samtidig med at der arbejdes med konkrete mål og handlingsplaner.