Efterværn er et tilbud om støtte i hverdagen til unge som bliver vurderet ikke at kunne tage vare på et selvstændigt voksenliv fra den ene dag til den anden.
Nogle unge kommer fra et botilbud hvor de har haft en fast kontaktperson tilknyttet, og kan opleve det som angstprovokerende at skulle stå på egne ben og føle der stilles forventninger, som til en voksen natten over.
Mange unge fortæller at de føler der er forventninger alle steder fra, fra den dag de fylder 18 år. Dette kan være en stor mundfuld at stå med fra starten, hvorfor en efterværns ordning kan skabe tryghed og større sandsynlighed for succes oplevelser for den unge, med de udfordringer og forventninger den unge oplever fra omverdenen.
Formålet med efterværn er at bidrage til at den unge støttes i ADL (almindelig dagligdags livsførelse) ud fra de ressourcer og kompetencer den unge har.