Støttekontakt­person SEL §54

Arbejder ud fra Low Arousal

Daglig dokumentation

Oplært i konflikthåndtering

Hvad kan Recovr tilbyde i forhold til en støttekontaktpersonsordning?

I Recovr kan vi igangsætte en individuel tilrettelagt indsats med fokus på at støtte barnet eller den unge voksne i at navigere i verden, og opnå samme muligheder for personlig udfoldelse og muligheder som andre jævnaldrende.

Hvad er en støttekontaktpersonsordning?

En støttekontaktpersonsordning bliver etableret når barnet eller den unge mistrives og hjemmet eller skolen er bekymrede for den videre udvikling, hvis ikke der bliver iværksat ekstra støtte. Dette kan være et barn eller en ung med særlige sociale udfordringer, adfærdsmæssige skoleproblematikker, som f.eks. skolevægring, nedsat funktionsevne eller psykiske vanskeligheder. Herunder kan høre personlighedsforstyrrelser og/eller det kan være et barn eller en ung som har svært ved at navigere i verden som følge af angst, ensomhed eller mangel på sociale spilleregler.

I nogle tilfælde kan der også være udfordringer med det miljø barnet eller den unge voksne færdes i. Dette kan være et miljø med kriminalitet og/eller misbrug, hvor barnet eller den unge voksne skal støttes og guides til at gå i en anden retning, og se fremtiden i et lysere og sundere perspektiv.

En støttekontaktperson bliver tilknyttet barnet eller den unge med henblik på at skabe en meningsfuld relation via åbenhed, respekt og tillid til en erfaren voksen rollemodel, som denne kan spejle sig i.

Hvordan foregår det i praksis?

Et barn eller en ung voksen kan have svært ved at navigere i en dagligdag med forventninger hjemmefra og fra deres omverden, hvis der er en masse andet som tager fokus og fylder. Dette kan være situationer hvor det kan være svært at fastholde en læreplads, et job eller en uddannelse, hvor det kan være en stor hjælp at have en støttekontaktperson at læne sig op ad, og lægge noget ansvar over på i en periode. En støttekontaktperson kan støtte barnet eller den unge voksne med at bryde med en kriminel omgang, holde styr på økonomien, eller passe en behandling som kræver mere energi end normalt for at kunne indgå i sociale sammenhænge.

Udvikling og læring skal foregå i samspil med andre og i samarbejde med barnet eller den unge voksnes omgivende miljø. Støttekontaktpersonen arbejder derfor som bindeled i tæt kontakt til familien, rådgiveren, skolen, klubtilbud, UKN eller andre relevante instanser omkring barnet eller den unge voksne, for bedst muligt at arbejde helhedsorienteret.

Vi arbejder ud fra en teori om mentalisering i mødet med barnet eller den unge voksne. For at kunne arbejde med, og få barnet eller den unge voksne til at være aktivt deltagende i nogle konkrete mål og handleplaner, er det vigtigt at møde dem i øjenhøjde. På denne måde kan vi motivere og guide barnet eller den unge voksne til selvstændigt at kunne de ting, som de tidligere havde brug for voksenstøtte til.

Hvorfor vælge os som støttekontaktperson?

Når en støttekontaktperson bliver tilknyttet et barn eller en ung voksen, sørger vi for at indsatsen altid er individuelt tilrettelagt. Dette med afsæt i støttebehov og konkrete formulerede og målbare indsats og udviklingsmål.

Støttekontaktpersonen fører dagbog som danner grundlag for kvartalsvise statusrapporter og evalueringer i handleplansmålsætninger.

Vi kan med en støttekontaktpersonsordning bidrage til, at et barn eller en ung voksen får et mere positivt og udviklende syn på sig selv og samfundet, samt at genfinde troen på sig selv. At sende et barn eller en ung voksen videre med mere selvtillid, sunde værdier og gå på mod i livet er vores primære mål og kerneopgaven som støttekontaktperson.

Vi samarbejder med

Mange års erfaring i feltet

Uddannede medarbejdere

Bedre resultater end forventet

Kontakt os her

Sådan hjælper vi